Gaia-inspiration med Ditte-krydderi

Velkommen til min blog – en blog, som vil handle om at finde, genfinde, skabe, opretholde og miste balancen i livet omkring 40'erne.

Al begyndelse er svær – er det ikke det, man hører så tit. Måske kunne jeg få lyst til at lave lidt om på det og provokerende sige, at det med begyndelser og slutninger bare er en illusion. Det vil nogle filosoffer i hvert fald mene. Buddhisterne går så langt, som at hævde, at døden – livets endelige afslutning, er en illusion..... har jeg hørt.

Lige nu er jeg midt i mit liv - 44 år og jeg har stadig ikke helt fundet mig til rette i det og synes, at det her med at finde en eller anden form for harmoni eller balance altid udfordrer mig på forskellige leder og kanter. Jeg er lige som altid i gang med at forbedre mig.

Jeg smugkigger lidt hos 'de andre' for at få lidt fif og tips om 'det gode sunde og ikke mindst interessante liv' – dem på facebook har det jo altid godt eller er glade for noget, som de synes godt om, men på en eller anden måde, så falder mit forsøg på at gøre dem kunsten efter altid til jorden efter et stykke tid.

Det, der virker for andre, er altså ikke nødvendigvis det, der virker for mig.

Måske handler det om, at vi mennesker på mange områder generelt set rummer de samme behov, ønsker og længsler men at måden at få dem opfyldt på, kan være meget forskellige.

Noget af det, som egentlig virker rigtig godt for mig, er når jeg lader mig inspirere af andre men så tilsætter det super hemmelige Ditte-krydderi, så det jeg gør, kommer til at føles lidt, som om jeg selv har opfundet det eller skabt det.

Jeg tror, at den proces jeg taler om, handler om at bruge sin kreativitet – at være et skabende væsen... Ja, sådan kan jeg godt lide det og her opstår altid en eller anden form for tilfredshed og følelse af harmoni i mig, når jeg er inde i sådan en proces – jeg kommer simpelthen i flow.

Det er skønt og livsbekræftende at ride afsted på sådan en bølge og ser det nærmest visuelt for mit indre øje – et 'moment', hvor alle festguirlanderne blinker i fantastiske farver og hawaii-musikken blidt får afrohofterne til at vugge... altså lige ind til lyden af en pick-up fra en god gammeldags grammofonplade, skratter i bedste hip hop stil, tværs hen over en lettere bøjet vinylplade.

Ja, det varer jo ikke evigt – sådan et.... moment... og det er vel heller ikke meningen.

Jeg tror nemlig også på, at det netop er de kontraster, de modsætninger, vi oplever, der skaber dynamikken og giver energi til livsnerven – også selv om, det føles lidt hårdt en gang imellem.

Så balance og ubalance hører altså sammen og det er noget af det, som både fascinerer mig og udfordrer mig i kunsten at leve livet.

I min livshistorie har der været tidspunkter, hvor jeg har befundet mig hulkende af fortvivlelse i fosterstilling og tidspunkter, hvor jeg har befundet mig i en tilstand, som at være et med hele verden, beruset af lykke og jeg har, tro det eller ej, nydt at give mig hen til begge yderpositioner.

Det er de tilstande eller tidspunkter, jeg ikke har omfavnet og som jeg har forsøgt løbe væk fra, der har givet mig de største udfordringer. Mon ikke det er noget, andre også genkender – måske som i et forsøg på at holde krampagtigt fast på en lykkerus, der saligt sneg sig forbi og som man af forskellige grunde, så uvilligt må give slip på – oplevelser, som netop giver et indtryk af, at der findes begyndelser og der findes slutninger.

Her rammer jeg i min tankerække, noget af det, jeg reflekterede over i starten af mit skriveri – begyndelser og slutninger og som jeg ser det, er der en sammenhæng mellem det spændingsforhold, der findes imellem de to begreber og så det at være i eller komme ud af balance og som skaber en livsnødvendig dynamik i vores livscyklus.

Det er også derfor, at jeg har valgt at kalde min blog for 'Gaiainspiration' – jeg ønsker nemlig, gennem mine skriverier at undersøge og forholde mig til livets cyklus med fokus på mit tilhørsforhold til jorden og dens evne til altid at forsøge at skabe eller genskabe den oprindelige balance, som findes i naturen – homøostase, som det også kaldes.

Jeg tror på, at vi mennesker er udstyret med den samme evne og at når vi bliver syge fysisk såvel som psykisk, er det fordi denne evne, af den ene eller anden årsag, er blevet svækket.

D.9. januar 2001 var der måneformørkelse og det var også den dato, at min datter kom til verden. Dengang tillagde jeg det stor betydning, at jeg havde født hende under en måneformørkelse – det virkede eventyrligt mystisk og næsten mytisk. Men hendes navn var så godt som vedtaget allerede inden da. Hun fik navnet Gaia og det gjorde hun fordi, jeg også dengang var optaget af og fascineret af jordens evne til altid at genoprette sin naturlige balance efter at være udsat for 'forstyrrelser' – den forurening vi mennesker påfører den.

Jeg havde hørt denne funktion, omtalt som Gaia-effekten og med et smil om læben skal jeg da bebude, at Gaia, som det nu er med børn og deres forældre, naturligvis også har haft en massiv effekt på mig og min måde at lede mit liv.

Hun har været til utrættelig inspiration, siden vores første 'møde' og det er sammen med begrebet 'Gaia-effekten også derfor, at jeg synes at 'Gaiainspiration er et godt navn til min blog.

Gaia-effekten – alt bringes tilbage til sin naturlige tilstand. Er det ikke fantastisk. Da Gaia fik sit navn, blev jeg kort efter klar over, at Gaia også er den græske gudinde, som betyder moder jord og at hun ifølge myten havde en særlig forkærlighed for alle de skæve eksistenser i universet – 'Titanerne' og dem som led en uværdig skæbne.

Men mon ikke Gaia-effekten netop tjener sit ypperste formål, set i det perspektiv - sådan at modtage kærlighed fra selveste moder jord, det må da give lindring.

Mon jeg også gør mig bare en lille smule fortjent her, nu hvor jeg stadig ikke har fundet mig til rette, her på planeten jorden?!

Af til, når jeg i en samtale hører sætningen 'Nåh – hvor er vi?', så bliver mit svar ofte ' Vi er på planeten jorden'.

Jeg synes jo selv det er et godt sted at starte – altså med at stedfæste det åbenlyse. Dels fordi at det netop er det selvfølgelige, det vi har vænnet os til, helt ned på celleplan, vi kan have tendens til at glemme eller overse. Men bemærkningen falder også fordi jeg tit godt kan føle mig, som en slags turist på visit på planeten jorden og jeg tager mig selv i at observere mine omgivelser, som om jeg havde sat mig selv i parentes sammen med alt det, jeg har lært om fysiske love og mellemmenneskelige lovmæssigheder og selvfølgeligheder.

Her fra ser jeg på, hvordan vi i automatiserede handle- og tankemønstre får afviklet dagene med vaner og rutiner og traditioner, uden at stille spørgsmål ved, om det egentlig er noget vi har lyst til. Vi siger de samme sætninger til hinanden, som vi altid har gjort og når jeg i et møde med et andet menneske mærker denne form for mekaniske væren til, kan jeg godt blive lidt skræmt og samtidig rammes jeg af en følelse af ensomhed – lidt lige som 'Palle alene i verden'.

Vi har i visse situationer nogle omgangsformer, hvor det er som om, vi ikke tør være rigtig i kontakt med hinanden. Som om vi er styret af en frygt for.... ja, hvad er det mon, vi er bange for og i sådanne øjeblikke tager en dyb længsel efter at mærke det menneskelige i mennesket – ja, det menneskelige i mig, bolig i min bevidsthed og manifesterer sig, som en frossen fornemmelse i min krop.

Her kan det være fortrøstningsfuldt at kende til sådan en Gaia-effekt. Gaia-effekt – ordet kan virke helt magisk pludselig.

Der er noget sundt ved det og hvem vil ikke gerne være sund – i hvert fald på tankeplan. Det er jo nok lidt noget andet, når det skal omsættes til virkeplan og hvad er så egentlig sundt?

Vi kan godt få et praj om det, når vi lytter til medier og sundhedsguruer i forskellige afskygninger og vi kan også fare vild og miste modet.

Men som udgangspunkt, så er ordene kost og motion altid det, som oraklet 'Google' kan finde frem til os.

Motion er godt! Ja og sund kost. Det er alle enige om og i dag havde jeg tilfældigvis lyst til at være sund, så jeg googlede og her stødte jeg på 5-2 kuren, som viste sig at være en fastekur, hvor man spiser almindeligt i 5 dage og i 2 dage, som ikke måtte være sammenhængende, må man kun indtage 500 kalorier om dagen. De 500 kalorier skal så fordeles over frokost og aftensmad. Nu kan jeg jo godt lide at lade mig inspirere af sådan nogle inputs og så tilsætte det der hemmelige Ditte-krydderi i opskriften og eftersom jeg først fik læst om kuren efter, jeg havde spist morgenmad (æg og bacon) og drukket 3 kopper kaffe tilsat en god økologisk sødmælk, spiced op med 2-3 tsk rørsukker, besluttede jeg, sådan lidt spontant, at den der kur så bare kunne starte nu.

Så i praksis betyder det, at jeg bare spiser frokost og aftensmad (tilsammen 500 kalorier) og så er jeg vel godt i gang med 5-2 kuren?? Dagen i morgen vil jo så stå på almindelig kost – altså 3 måltider om dagen.

Hvor er det skønt at være kreativ – jeg kan få det lige, som jeg vil have det og samtidig være i gang med at finde mig til rette midt i livet. Midt i 40'erne. Ikke ved begyndelsen og ikke ved slutningen - Bare midt i midten.